Mindful-movement

Mindfulness-Movement-Meditation

På denne blogside vil jeg jævnligt dele tanker om, hvad vi kan bruge Mindfulness og meditation til i vores dagligdag.

Vores følelsesmæssige sprog.

Det følelsesmæssige sprog.

Vi taler det følelsesmæssige sprog vi har lært som børn. Som børn lærer vi ikke kun et fysisk verbalt sprog af vores forældre - og omgivelser. Vi lærer også et følelsesmæssigt sprog.

Dette sprog følger os i ind vores voksenliv og er helt afgørende for hvordan vi vælger at udtrykke os følelsesmæssigt og relatere til andres følelser.

Når vi som voksne har svært ved at tyde vore egne og andres følelsesmæssige valg og reaktioner - kan det ligge i en baggrund med voksne omsorgspersoner, der ikke har været tydelige netop i at udtrykke følelser og behov sammen med barnet. Men også voksne omsorgspersoner der ikke har været tydelige i at udtrykke deres følelser og behov overfor andre voksne - ex en partner - deres forældre mm.

Når  vi vokser op med forældre der ikke er tydelige i deres følelsesmæssige sprog og gemmer følelser og behov af vejen - ja så lærer vi også dette mønster som børn. At kunne udtrykke sig følelsesmæssigt på en sund måde - indeholder evnen til at kunne mærke og identificere egne behov og følelser og kunne udtrykke dem på en naturlig og afstemt måde. Vredes udbrud og andre følelsesmæssige voldsomme udbrud er ikke en sund og afstemt måde at udtrykke følelser på. Dette er netop et tegn på ophobede følelser og behov der ikke er afstemt og udtrykt i samklang med vores omgivelser.

Jeg oplever rigtig mange voksne mennesker som mangler det følelsesmæssige sprog fra deres barndom - som ubevidst udtrykker deres følelser igennem smerte og beklagelser og generel negativitet. Dette er en ubevidst måde at forsøge at bede om omsorg og opmærksomhed på, som vi ofte tyr til, når vi ikke har fået redskaberne med, til at udtrykke vores følelser og behov på en naturlig og afstemt facon.

Med en afstemt facon mener jeg, at vi som børn ikke har lært at det er muligt at give plads til forskellig artede følelsesmæssige stemninger og behov i selve øjeblikket.

Travle og arbejdende familier oplever ofte, at der ikke er plads til at børn giver udtryk for deres umiddelbare behov og følelser i forskellige situationer, da familien kører efter et måske lidt stramt tidsmæssigt skema, der betyder at der ofte ikke er plads og rum til at tage hensyn til barnets umiddelbare behov for mere: ro, afslapning, nærvær, kærlig kontakt, tid til mere leg mm.

Når vi som børn altid lærer at skulle tilpasse os omstændigheder der ikke afstemmer vores egne umiddelbare følelsesmæssige behov - ja så lærer vi for det første at blive”følelelsesslugere”, men vi lærer også, at vores umiddelbare behov ikke er vigtige og derved lærer vi at undertrykke vores følelser og tilpasse os omstændighederne.

Børn vil nemlig allerhelst leve i harmoni med deres omgivelser og rigtig mange børn lærer at tilpasse sig og undertrykke følelser netop for at skabe fred og harmoni i forholdet til deres primære omsorgspersoner.

Men vi har alle behovet for at kunne blive rummet, mødt og forstået og allermest selvfølgelig, føle os ubetinget elsket. Derfor tillærer vi os selv uhensigtsmæssig følelsesmæssige udtryksformer, som vi bærer med os ind i vores voksen liv.

Jeg oplever rigtig mange både unge og voksne som ofte udtrykker, ikke at være istand til at mærke egne behov og følelser. Det kan vi nemlig ikke når vi er blevet” bedt” om som børn at undertrykke dem, af forskellig artede årsager. Det kan derfor som voksen være en stor opgave pludseligt at skulle lærer at være tydelig overfor sine omgivelser i det følelsesmæssige sprog, fordi vi i virkeligheden ikke er istand til at identificere og udtrykke vores følelser på en sund og afstemt facon. Derfor møder vi meget ofte mennesker i vores voksenliv, som stadig beder om omsorg og nærvær mm - gennem et uhensigtsmæssigt følelsesmæssigt sprog, som afspejler ophobede u- udtrykte følelser. Vores udtryk bliver derfor udelukkende reaktioner på ophobede følelser. Dette kan komme til udtryk som udadvendte reaktioner som: vrede, angst og angst anfald, uforklarlige fysiske smerter, uforklarlig træthed og udmattelse mm - men også som indadvendte reaktioner som: tavshed, selvskade, tilbagetrækning, depression mm.

Det er vigtigt at vi som voksne begynder at blive opmærksomme på vores eget følelsesmæssige sprog og at vi begynder at påtage os ansvaret for at lære eller “ genlære” et sundt og afstemt følelsesmæssigt sprog.

Dette er vigtigt både for os selv og vores daglige sundhed og velvære, men også også for vores omgivelser. For vores børn, partnere, kollegaer, venner mm. Det har en kæmpe stor betydning for vores måde at være i verden på og for de aftryk vi sætter i vores omverden.

Mindfulness kan være et meget effektivt redskab til netop at “genlære” det følelsesmæssige sprog. Gennem mindfulness og meditation kan vi lære, at tage vores følelser og behov alvorligt - uden at overidentifiserer os med dem i øjeblikket. Dvs. der hvor vi lærer, at de ikke bliver styrende. Alle følelser er legale og opstår ud fra en relevant årsag, som vi møder.

I mindfulness lærer vi at anerkende dette - at acceptere det der er og opstår, som noget der er tilstede netop fordi vi skal møde det. Men vi lære også i mindfulness at forholde os til vores indre følelsesmæssige sprog uden at skulle reagere med uafstemte følelsesmæssige reaktioner. Vi kan her lære at tage ansvar for vores egne følelser og behov - også de følelser som vi ikke altid bryder os om at møde som: jalousi, mindreværd, usikkerhed, knaphedsfølelse, følelse af at være uelskelige mm.

Alt dette skal vi turde møde og forholde os til det. Vi skal møde det omsorgsfuldt og vi skal møde det med en beslutsomhed omkring - om det er følelser vi vil blive ved med at “ slæbe” rundt på i vores voksenliv.

Vores følelser er altid flygtige - de opstår af en grund - men de forsvinder også igen når vi forholder os sundt og afstemt til dem - der hvor vi ikke projekterer dem over på andre - men tager ansvaret for dem selv. Netop igennem en Mindful opmærksomhed. Vi kan bruge mindfulness effektivt til både at lærer at tage vores følelsesliv alvorligt, men også til at blive bevidst om vigtigheden af ærlighed. At være ærlige og tydelige overfor os selv og andre omkring os, i følelsesmæssige sprog.